Fine-Database7716 at 2024-03-27 12:59:35+00:00 ID: kwsi4ec

Av for søren…

Har dine venner evt. nogen andre i kan spørge om hvordan de har det? Jeg tænker mest bare for at bekræfte at de har brug for hjælp - det kunne jo være at de også gerne vil ha lov til at bearbejde deres sorg i fred.

Men ellers, så en privat middag og et løfte om at du er frisk på at ligge øre til hvis de gerne vil snakke om det, og ligeledes et løfte om at du kan stå til rådighed med en skulder at græde på hvis nødvendigt?

Tjenestepigen at 2024-03-27 15:28:56+00:00 ID: kwt6xxe

Jeg kan kun råde om, hvad jeg selv ville gøre. Men ville nok give sende en lille blomst.

Jeg har ikke oplevet, at miste et barn, men en forældre i en tidlig alder. Og midt i sorgen, kunne jeg ikke mærke glæde… men årene efter, kan jeg alligevel mærke, hvor meget det stadigvæk betyder for mig. Og hvor sødt det var af folk, at sende blomster, chokolade og vin. Bare det at udvise omsorg, forståelse og kærlighed, betyder uendeligt meget.

Du kan også skrive til dem, at du tænker meget på dem på denne dag… og at du tænder et lys for deres søn.

Snifhvide at 2024-03-27 14:40:55+00:00 ID: kwsye2g

Spørg, om de vil fortælle jer om barnet, og hvad de oplevede. En af de ting, der har gjort mest ondt, efter at vi mistede vores ene datter, er at folk undgår at tale om det. Jeg formoder, at de er bange for at gøre en ked at det, men sorgen er der jo alligevel. At høre folk anerkende, at ens barn var der, betyder uendeligt meget.

mshanne at 2024-03-27 14:13:24+00:00 ID: kwstnha

Fortæl dem at I ved dagen nærmer sig, og at I tænker det må være en svær dag for dem og om de har lyst til at I ses en af dagene omkring.

Dapper-Process-8065 at 2024-03-27 13:06:32+00:00 ID: kwsj4fv

Jeg tror at de den bedste gave i kan give dem, specielt da i bor langt fra hinanden, er at besøge dem og dele sorgen sammen mens i er der.

dolphinmoccasins at 2024-03-27 15:24:33+00:00 ID: kwt65nw

Vi mistede vores barn lige før termin. Det betød meget for mig, at andre huskede hendes fødselsdag - uanset om der kom blomster, en sms eller lignende. Bare det at I husker det, betyder helt sikkert uendeligt meget for jeres vennepar!

IYELLALOTTOO at 2024-03-27 13:11:46+00:00 ID: kwsjvey

Tænker måske gerne de vil være sig selv den dag eller bruge den med nære familiemedlemmer og så kan I være der og besøge dem, alle andre dage. Jeg synes det er fint at sende en buket eventuelt med lidt chokolade for at sige, at I tænker på dem.

kutnatsen at 2024-03-27 13:46:04+00:00 ID: kwsp4px

Jeg ville spørge dem hvad de har brug for. Og så hjælp dem på den måde som giver mening. De har sikkert ikke overskud til selv at spørge eller udtrykke hvad de har brug for. Tror ikke man på nogen måde skal være berøringsangst, det er noget de altid skal leve med og som er en del af dem.

Har selv en søster som mistede en et årig for 10 år siden, og noget af det som de satte allermest pris på var hjælp til praktiske ting som mad, rengøring, pasning af andre børn osv. Så måske noget som det kunne være muligt ?

Redlax at 2024-03-27 14:37:26+00:00 ID: kwsxs1d

Anerkend det, snak med dem om hvad de har lyst til I gør for dem. Det er et de vigtige emner at kommunikerer omkring og virkelig måde hinanden. Både for at fjerne tabuet at snakke om døden, men også for I kan hjælpe og støtte hinanden. Også på sigt og hvis rollerne en dag skulle vendes, så er der præcedens for at tale om det. Hvilket jeg selvfølgelig håber aldrig sker, men livet har sine nedture og det er rart at blive mødt med forståelse og kærlighed, i stedet for fortvivlelse og ensomhed.

Longjumping_Pin1231 at 2024-03-27 13:18:26+00:00 ID: kwskux0

Den er svær for det kommer helt an på hvordan de selv takler det.

Taler de åbent om deres søn,eller bliver det pakket ind?

Kør på kirkegården med dem med en fin ting til graven,og så måske en god middag efterfølgende.

Nogle bekendte jeg har mistede deres datter da hun var 6 måneder.

De taler åbent om hende og fejrer også hendes fødselsdag hvert år,det gør det faktisk enormt befriende at kunne tale med dem om deres datter.

Det har ihvertfald lært mig en del om ikke at være så forskrækket for at tale om døden,for det kan næsten ikke blive værre.

Eastofeden73 at 2024-03-27 13:07:01+00:00 ID: kwsj6tu

Vis at I ved, at det stadig fylder meget hos dem, og at I ikke er bange for at tale om det med dem. At han altid vil være deres barn, og at han og hans fødselsdag altid vil betyde noget for dem.

Når I ses, kan I jo evt. selv nævne, at I tænker, at det (stadig) er en svær tid for dem, nu hvor hans etårs fødselsdag nærmer sig. Og lade dem fortælle og tale om ham, hvis de har lyst til det.

På selve fødselsdagen er jeg sikker på, at jeres venner vil blive glade for et kort, hvor I skriver, at I tænker på dem på denne dag og de næste svære dage. Og måske en lille buket blomster med kortet, så jeres venner også de følgende svære dage kan kigge på blomsterne og glæde sig over, at de midt i deres store sorg har så betænksomme venner.

Alle burde have venner som jer!

Aluanne at 2024-03-27 13:34:58+00:00 ID: kwsndfa

Jeg vil opmuntre jer til at spørge dem direkte. Der er så megen berøringsangst omkring død og sorg herhjemme, at rigtig mange oplever det næsten som om at ens omgangskreds ignorerer ens sorg eller isolerer een.

“Hej venner. Med lilleblips fødselsdag der kommer snart, så tænker vi at det nok kunne blive hårdt. Hvis i har lyst, så vil vi rigtig gerne fejre ham med jer. Vi kommer med maden og et lys vi kan tænde ved stranden/skoven/haven. Hvis i helst bare vil være alene, så skal i bare vide, at vi er her og vi tænker på jer i denne her tid, som vi ved må være rigtig svær”

Noget a la det.